Min rejse

I Gymnasiet var jeg forelsket i faget biologi. I en historisk eftermiddagspause i 3. g, sad jeg på skolens bibliotek, og læste tilfældigvis, i et for mig ukendt blad fra Verdensnaturfonden, med titlen ’Pandaklubben’. Stærkt fascineret af fortællinger om udryddelsestruede dyr, ringede jeg samme dag til administrationen, for at høre, om jeg kunne blive ansat efter gymnasiet. Næste dag var jeg til samtale, hvor jeg blev ansat som lager-medhjælper til start efter gymnasiet! ”Sådan”, tænkte jeg – nu kommer jeg til at gøre en forskel. Indtrykket af den intense oplevelse af de to første arbejdsdage udklædt som Panda, på Rådhuspladsen i København, bekræftede mig i at jeg kunne være med til at gøre en forskel, om ikke andet så foregik det i højt humør!

Oprindeligt var tanken minimum 9 måneder som lager-medhjælper, som var den adgangsgivende erhvervsfaring jeg behøvede for Kemistudiet på Københavns Universitet. Det lykkedes mig at komme ind på ønske studiet, læse og underholde mig der i tre uger, inden jeg accepterede Verdensnaturfondens tilbud om en plads som regnskabselev, og en fremtidig karriere indenfor regnskab. Det var en stærk oplevelse, der blev krydret med en etårig ansættelse af målmanden Peter Schmeichel, under mine vinger. Han lærte mig om at være målrettet!

Senere, som regnskabschef i Verdensnaturfonden, fik jeg kontakt til fondens revisionsfirma, KPMG, der sidenhen tilbød mig ansættelse som revisorelev. Her oplevede jeg ud over at færdiggøre mine studier, at have held ved at arbejde med en række interessante revisionsopgaver i mange forskellige virksomheder. Særligt spændende og underholdende var arbejdsopgaverne med introduktionen af TV3 i Danmark, og det helt fantastiske møde med familien Fabricius-Bjerre. I hjertet af den familie, mærkede jeg glæden, ved at drive en virksomhed, en virksomhed der leverede underholdning. Den oplevelse betød, at jeg ’sprang’ fra min revisorgerning, og accepterede i først omgang tilbuddet om ansættelse som regnskabschef i Kanal København (med bl.a. morgen-TV) og sidenhen i Metronome Holding, som højre hånd til selskabets økonomidirektør. Det bød på nogle helt enestående år, som er dybt forankret i mig. Jeg er evig taknemmelig for muligheden, og særligt efterfølgende at blive betroet med det operationelle og administrative ansvar for det, på det tidspunkt, kommende nye in-sted, restaurant- multibar og diskotek Rosie McGee’s. Jeg så det som en stor tillidspost, fordi jeg kun havde kendskab til den branche som flittig gå-i-byen aktør.

Åbningen og driften af Rosie McGee’s lærte mig hurtigt mange kritiske aspekter af at drive en virksomhed. Særligt bestyrelsesarbejde, personaleledelse, mødet med fagforeninger, kommunikations- og forhandlingsteknik kom godt ind under huden i disse år. Erfaringer som jeg tog med mig til Hard Rock Cafe i København, hvortil jeg blev headhuntet til rollen som ansvarlig for åbningen og sidenhed regnskabschef. Guleroden om at komme til udlandet trak – men det var svært at sige farvel til familien Fabricius-Bjerre!

Hard Rock Cafe åbnede mine øjne for verden udenfor Danmark, og lærte mig også om ”true customer service”. To års intenst arbejde med restauranten i København, blev honoreret med en stilling som økonomisk ansvarlig for alle nuværende og kommende Hard Rock Cafe i Europa/Afrika, som betød udstationering til London med min unge familie. Nu var jeg blevet ’voksen’, på flere måder, med et ansvar jeg kunne mærke, i et meget internationalt miljø. Stærk økonomisk styring og succesfuld åbning af yderligere seks restauranter rundt om i Europa og Afrika, med sprog og regnskabsmæssige udfordringer, gav mig adgang til en større rolle på hovedkontoret i Orlando, Florida, som jeg dog takkede nej til af familiemæssige årsager. Men nu var min flamme tændt, for fortsat at arbejde væk fra Danmark, og via mit netværk blev jeg headhuntet til en stilling som projektleder i Dixons, med særligt ansvar for analyse, design og implementering af ERP systemet Lawson. Det var en stor omvæltning, der gav mig uvurderlig viden om arbejdet som konsulent, herunder præsentationsteknik på højeste niveau. 

Passionen for service-industrien var dog for stærk, og jeg søgte derfor tilbage; denne gang til hotelbranchen, ved Hilton. Igen lærte jeg en branche fra bunden. Med det økonomiske ansvar for 26 hoteller i det sydlige England, og med mit engagement, initiativ og energi, fik jeg 5 stjerner på skulderen og sendt videre sydpå til Ægypten, som Økonomidirektør for Hiltons og Conrads 24 mellemøstlige hoteller/resorts og kasinoer. Dette var til dato den største udfordring og oplevelse, særlig kulturelt hvor religion, menneskesyn, økonomi; nye måder at se verden på, påvirkede mit eget livssyn og tilgang til mit arbejde. At have et familiemedlem af den kongelige arabiske familie boende på fem etager med 140 ansatte, som overbo på et hotel i Kairo, var ’en begivenhed’!

Også familiemæssigt var det en uforglemmelig oplevelse, som efter fire år blev afløst af normale tilstande tilbage i Danmark. Blot et badeværelse til deling! I Danmark mødte jeg en visionær og sælger med stort S. Åbenbaringen var en nystartet virksomhed, Uno Koncept, bestående af en håndfuld ansatte, hvor min rolle som økonomiansvarlig blandt andet var at hæve profitabiliteten samtidig med fuld kontrol over administration og regnskab. Undervejs fik jeg lejlighed til at anvende mit service-gen, ved at introducere vigtigheden af at bespise forretningsforbindelser i egne lokaler. Jeg købte tallerkener, bestik mv., dækkede bord og serverede smørrebrød til gæster; det virkede. Syv år efter kan jeg notere mig at selskabet to gange blev ’Gazelle’, og har 25 ansatte.

Nu er tiden kommet til at arbejde for mig selv, og give mine erfaringer videre til andre virksomheder.

/ Kim Nielsen, Managing Partner